DANMARK SIDDER FOR ANDET ÅR I TRÆK FAST PÅ ANDENPLADSEN OVER LANDE MED DE BEDSTE PENSIONSSYSTEMER I VERDEN.

20. oktober 2019

Danmark, København


Danmark sidder for andet år i træk fast på andenpladsen over lande med de bedste pensionssystemer i verden. Selvom afstanden op til Holland på førstepladsen stadig er lille, er den blevet større siden sidste år.

 

  • Danmark og Holland skiller sig stadig ud i toppen med karakteren A, som de eneste to af de 37 lande der er med i målingen, som omfatter tæt på 2/3 dele af verdens befolkning.
  • I år indeholder rapporten også en undersøgelse af en tydelig sammenhæng mellem størrelsen af husholdningernes gæld og den samlede pensionsopsparing i et givent land.
  • ‘Ligestilling’ på pensionsområdet forbliver en strukturel udfordring for det danske pensionssystem - især i forbindelse med skilsmisse.

Med tilføjelsen af yderligere tre lande til undersøgelsen - Philippinerne, Thailand og Tyrkiet, omfatter Melbourne Mercer Global Pension Index (MMGPI) 2019 nu cirka to tredjedele af verdens befolkning, og er den mest omfattende og detaljerede undersøgelse og sammenligning af verdens pensionssystemer.


Danmark og Holland ligger stadig i toppen af undersøgelsen, men Danmark har mistet en lille smule terræn til Holland i forhold til sidste år, da Holland stiger mere end Danmark. Den største del af forklaringen bag Hollands stigning findes i en revideret metode til beregning af dækningsgraden, samt en mindre stigning i opsparingsraten. Danmark går også en smule frem i år primært som følge af en lille forbedring i bæredygtighedsindekset. Danmark er således det land i undersøgelsen, der scorer højest på bæredygtighed, og det land der har den største procentvise pensionsopsparing i forhold til BNP.


”Det danske pensionssystem er helt klart et af verdens bedste, og danskerne har en høj indbetaling i forhold til lønnen. Mange danskere er i dag omfattet af en overenskomstbaseret eller arbejdsgiverbaseret pensionsordning, og der er også gode løsninger på markedet for selvstændige erhvervsdrivende. Det er dog fortsat op til den enkelte at forholde sig til, hvilken levestandard vi ønsker, når vi går ind i pensionstilværelsen. Og selvom pension for de fleste ikke er ’top of mind’ – er det god latin at tjekke sin ordning med jævne mellemrum, så du sikrer dig, at du kan leve det liv, du ønsker dig, også når lønsedlen ikke tikker ind hver måned”, udtaler Thomas Ammonsen, direktør i Mercer Marsh Benefits i Danmark.


Dette års undersøgelse peger på tre hovedområder, hvor selv et af verdens bedste systemer kan blive bedre, og her er budskabet igen i år:


  • at vi på trods af en høj pensionsopsparing er udfordret af den relativt høje gældssætning af de danske husholdninger.
  • at vi bør sikre ægtefæller deler de opsparede midler ved skilsmisse.
  • at vi kan blive bedre til at sikre, at en større del af den ældre befolkning forbliver en del af arbejdsstyrken i takt med at levealderen stiger.

Rapporten har i år for første gang undersøgt om der eksisterer en såkaldt ’velstandseffekt’. Er der en sammenhæng mellem størrelsen af et lands pensionsopsparing, og hvor meget gæld husholdningerne optager? Svaret er ja, der er en statistisk signifikant korrelation, som klart viser, at lande med en høj opsparing også oplever højere gældsætning af husholdningerne.


Rapportens forfatter Dr. David Knox fra Mercer bemærker, at væksten i opsparede pensionsmidler lader til at give husholdninger øget finansiel tryghed i forhold til fremtiden, og at de derved føler mindre risiko i forbindelse med at optage lån for at forbedre deres nuværende levevilkår.


“I takt med at vores velstand øges, enten ved at eje egen bolig, gennem investeringer eller pensionsordninger, jo mindre utrygge bliver vi i forhold til at stifte gæld. Undersøgelsen indikerer, at der på globalt plan er en tendens til, at gælden stiger med cirka halvdelen af stigningen i pensionsopsparingen. Det vil sige for hver ti kroner ekstra i opsparing optager vi for fem kr. mere i lån”, udtaler Dr. Knox.


Rapporten er det første internationale studie, som dokumenterer denne “velstandseffekt” – at vi føler øget velstand i takt med øget pensionsopsparing, og derfor er mere tilbøjelige til at låne penge, og at sammenhængen er valid med en korrelation på 74,4 %


Dette slår særligt igennem for Danmark, der ligger længst ude på kurven. Danmark er nemlig det land i undersøgelsen, der har den højeste procentuelle pensionsopsparing i forhold til BNP (+ 200 %), men er også et af de lande, der har den højeste procentuelle gældssætning i husholdningerne, kun marginalt overgået af Schweitz og Australien. Alle tre med cirka 125 % belåningsgrad i forhold til BNP.


Se figur over velstandseffekten her


Der kan ikke stilles spørgsmålstegn ved sammenhængen mellem husholdningernes gældsoptagelse og pensionsformue på tværs af landene i undersøgelsen. Det giver dog en slagside for Danmark i sammenligningen, da den høje gældssætning af de danske husholdninger ’trækker ned’ i den samlede vurdering af tilstrækkeligheden i det danske pensionssystem.


”Det er selvfølgelig korrekt, at det ikke er hensigtsmæssigt med en høj gældsætning, men hvad MMGPI undersøgelsen ikke dykker dybere ned i er selve sammensætningen af husholdningernes gæld. Dermed tages der ikke umiddelbart højde for, at langt hovedparten af danske husholdningers gæld er i realkredit og en investering i egen bolig, som er en væsentlig brik i det samlede regnestykke, når vi planlægger, hvordan vi sammensætter finansieringen af vores pensionstilværelse,” udtaler Thomas Ammonsen


Et yderligere punkt, hvor det danske pensionssystem kan forbedres, er at ’holde’ folk på arbejdsmarkedet længere i takt med at vores levealder stiger. Finansieringsbyrden bliver større, når vi skal leve længere af vores opsparing, så enten skal vi spare mere op, eller også skal vi blive længere i arbejde.


”Op til folketingsvalget var der en del debat om differentieret pension, og at vi skal tage bedre hensyn til ’de nedslidte’. Det er en diskussion, som vi gerne ser udbredt til at se på, hvordan vi generelt kan indrette mere fleksible tilknytningsformer til arbejdsmarkedet, når vi bliver ældre. I stedet for at have samme pensionsalder (som gradvist øges) for alle, kunne det give mening, at se på antal år på arbejdsmarkedet og typer af job. En mere differentieret tilgang til pensionssystemet kunne være en måde at sikre robustheden i det danske system”, siger Thomas Ammonsen.


Det sidste og også væsentlige forbedringspunkt adresserer ikke kun, hvor godt et pensionssystem vi samlet set har, men taler i høj grad også til, at vi bør sikre mere fairness i systemet i forhold til ligestilling og pension. Ægtefæller er for eksempel ikke automatisk sikret en ligelig fordeling af de opsparede pensionsmidler ved skilsmisse.


”Som det er nu, kræver det aktiv indgåelse af en ægtepagt, hvis pensionen skal deles lige, noget der for mange er et ømtåleligt emne, og ikke ligger først for, selvom det rent praktisk ikke kræver det store, og kan gøres på nettet eller med hjælp fra en pensionsrådgiver. Min hustru og jeg har tegnet en ægtepagt”, siger Thomas Ammonsen, og fortsætter: ”Men problemstillingen har også en samfundsmæssig slagside, da kvinder generelt sparer mindre op til pension end mænd, blandt andet som følge af barselsperioder hvor opsparingen reduceres, og at der fortsat er forskel i typen af jobs, som mænd og kvinder søger mod, og hvordan de job lønnes”.


Ligestilling er et område, der oplever øget fokus. Fra årsskiftet bliver danske børsnoterede virksomheder således pålagt (§107D i årsregnskabsloven) at offentliggøre tal for deres mangfoldighed i ledelsen samt deres politik på området. Det bygger videre på ”Loven om Måltal” for 2013, som kræver at danske virksomheder skal rapportere tal for ligestilling i deres årsrapporter, og at de skal udvikle planer for at sikre større mangfoldighed i ledelseslagene.


”Vi kan håbe, at det nye krav er med til at kaste yderligere lys på udfordringerne med ligestilling, og vores holdning er, at pension også bør være en del af debatten i Danmark, da eventuelle uligheder ellers blot fortsætter, også efter vi har trukket os tilbage fra arbejdsmarkedet.” siger Thomas Ammonsen


Det er 11. år i træk undersøgelsen foretages, og med tilføjelsen af tre nye lande til 37 i alt omfatter Melbourne Mercer Global Pension Index nu næsten to tredje dele af verdens befolkning. Undersøgelsen viser, hvor godt verdens lande er forberedt på at takle udfordringen med at finansiere aldrende befolkninger.


Holland og Danmark er de eneste lande, der opnår karakteren A, med en samlet score på henholdsvis 81,0 og 80,3 (skalaen går fra nul til 100). Begge lande scorer højt på alle tre underindeks, der omfatter over 40 målepunkter for


  • tilstrækkelighed (er der penge nok),
  • bæredygtighed (vil der fortsat være penge nok) og
  • integritet (kan man stole på systemet).

Overordnet tager Thailand (39,4), Argentina (39,5) og Tyrkiet (42,7) de nederste pladser i undersøgelsen.


De højest og lavest scorende lande for hvert underindeks er:


Tilstrækkelighed


Irland (81,5)


Thailand (35,8)


Bæredygtighed


Danmark (82,0)


Italien (19,0)


Integritet


Finland (92,3)


Philippinerne (34,7)


 


De nordiske lande ligger alle i top seks i undersøgelsen


Det danske pensionssystem opnår en højere score (80,3) end vores nordiske naboer. Finland er faldet en plads til nummer fire (73,6) efterfulgt af Sverige (72,3) og Norge (71,2). Vender vi blikket mod resten af Europa, kan vi se, at nogle lande kæmper med effekten af en aldrende befolkning, som kommer til udtryk i bæredygtighedsindekset, hvor især Italien (19,0), Østrig (22,9) og Spanien (26,9) scorer lavt.


Løfter vi blikket endnu mere, ser vi, at lande som Tyrkiet (27,1), Brasilien (27,7), Argentina (31,9) og Japan (32,2) også kæmper med bæredygtigheden i deres systemer, hvor det bliver udfordrende at opretholde finansieringen på sigt, i takt med at andelen af ældre på pension bliver relativt flere sammenlignet med resten af befolkningen.


Fælles udfordringer verden over


Uanset hvordan de enkelte lande har indrettet deres pensionssystem, er den aldrende befolkningssammensætning en udfordring, vi ser gå igen på tværs af lande og kontinenter. Anbefalingen verden over er generelt at øge pensionsopsparingen og folkepensionsalderen eller ændre incitamentsstrukturen, så folk bliver længere på arbejdsmarkedet.


“Pensionssystemer verden over er udfordret af en stigning i levealderen, og oplever øget pres på de offentlige systemer for at hjælpe de ældre med sundhed og velfærd. Det er afgørende, at politikere reflekterer over styrker og svagheder i deres pensionssystemer for at sikre livsbetingelserne for fremtidens pensionister,” udtaler Dr. Knox.


“Selvom en række systemer fortsat er bygget op omkring en ydelsesbaseret tilgang (garantiordninger), som giver risiko-averse investeringsstrategier, ser vi at bidragsbaserede systemer spiller en stadig større rolle i pensionssystemerne og i akkumuleringen af de opsparede midler verden over. Det er afgørende for at forbedre mulighederne for at sprede midlerne på flere risikoklasser og opnå bedre risikojusteret udbytte”, udtaler Professor Deep Kapur, Director of the Monash Centre for Financial Studies (MCFS). “Desuden er det vigtigt, at folkepensionsalderen tages op til overvejelse i forhold til at følge udviklingen i levealder for at reducere finansieringsbyrden – et skridt som nogle regeringer allerede har taget”, slutter han.


Om Melbourne Mercer Global Pension Index


Melbourne Mercer Global Pension Index viser, hvor godt verdens lande er forberedt på at takle udfordringen med at finansiere aldrende befolkninger. Den samlede score udgøres af tre underindeks, der omfatter over 40 målepunkter. Undersøgelsen omfatter næsten to tredje dele af verdens befolkning.


I år har holdet bag undersøgelsen justeret måden at regne dækningsgraden ud (det vil sige niveauet for pensionsudbetalingen i forhold til den tidligere lønudbetaling) for et givent system. I stedet for at basere udregningen på en median-indtægt benytter dette års rapport sig af tre forskellige indkomstniveauer baseret på OECD’s data og retningslinjer for at få et mere nuanceret billede af dækningsgraden.


“Melbourne Mercer Global Pension Index er en vigtig kilde til data for verdens pensionssystemer, og rapportens anerkendelse er et vidnesbyrd til det omdømme, som Melbourne har, som et globalt videns- og innovationscenter inden for området med høj finansiel ekspertise”, udtaler Martin Pakula, Minister for Jobs, Innovation and Trade.


MMGPI udarbejdes i samarbejde mellem the Monash Centre for Financial Studies (MCFS) – et forskningscenter i Monash Business School at Monash University in Melbourne – og rådgivningsfirmaet Mercer. Undersøgelsen støttes finansielt af delstaten Victoria i Australien.


Hent 2019 Melbourne Mercer Global Pension Index Infographic her


Hent 2019 Melbourne Mercer Global Pension Index rapporten her


-SLUT-


Om Mercer


Mercer er en global konsulentvirksomhed inden for rådgivning om pension, investering og HR.


Mercer hjælper kunder verden over med at fremme sundhed og performance af deres vigtigste aktiv - medarbejderne. Mercer har 25.000 medarbejdere, har kontorer i 44 lande, og er aktive i mere end 130 lande verden over. Som datterselskab i Marsh & McLennan Companies (NYSE: MMC), er Mercer del af et globalt team af professionelle servicevirksomheder, der tilbyder rådgivning og løsninger inden for risikostyring, strategi og HR. MMC tæller, udover Mercer, også forsikringsmæglervirksomheden Marsh; global leder inden for genforsikring Guy Carpenter; og Oliver Wyman, som er førende inden for strategi og risici. MMC har på verdensplan 76.000 medarbejdere og en årlig omsætning på over 17 mia. dollars For mere information om Mercer se www.mercer.com eller www.mercer.dk


Om Monash Centre for Financial Studies


Monash Centre for Financial Studies er et forskningscenter inden for Monash Universitets Monash Business School. MCFS sigter på at bringe akademiske principper ind i praktiske undersøgelser og studier af den finansielle sektor. Gennem samarbejdsprogrammer faciliterer centeret desuden tovejs vidensdeling mellem den akademiske og den praktiske verden. MCFS’ er ved at opbygge sin portefølje af studier, men koncentrerer sig for indeværende om emner inden for kapitalforvaltning inkl. pensionsopsparing, bæredygtige investeringer og teknologisk disruption.


 


CONTACT INFORMATION